Om Affiliate Akademiet
Opbyg en online virksomhed i din fritid og drop 8-til-4 jobbetKære frihedskæmper!
Velkommen til Affiliate Akademiet.
Mit navn er Brian Ebbesen og det er mig, der står bag Affiliate Akademiet.
Jeg har lavet Affiliate Akademiet med et eneste mål: At hjælpe frihedssøgende danskere som dig med skabe en indkomst online, så du kan få mere frihed i livet til at gøre det DU holder af.
Nichesider og affiliate marketing har bare vist sig, at være to helt fantastiske metoder til nå målet med.
Så hvis du drømmer om at skabe dig en indkomst online, er du kommet til det helt rigtige sted. Uanset om du ønsker at tjene et par tusinde kroner ekstra om måneden i passiv indkomst, eller har planer om at helt droppe dit 8 til 4-arbejde og erstatte det med din online virksomhed, er der hjælp at hente her i Affiliate Akademiet.
Hvem er Brian Ebbesen?
- Livsstils iværksætter og online marketer
- Født i 1969 i Fredericia
- Gift med Karen
- To sønner, Oscar og Jacob
- Bor i Kolding
Min historie (den lange version)
Da jeg var 12 år gammel arvede jeg mine forældres gamle B&O-radio og en aften fandt jeg en helt fantastisk radiostation, der sendte på mellembølge. Det var Radio Luxemburg og lige siden har jeg vist, at jeg skulle være radiovært.
Drømmen blev til virkelighed og i mere end 25 år arbejdede jeg som dels radiovært, dels programchef på en radiostation. Men drømmejobbet havde efterhånden udviklet sig til et 8-til-8 job, så da Karen og jeg blev forældre i 2007 vidste jeg, at der skulle ske noget andet.
Under et kursus jeg er på i Los Angeles i 2010, møder jeg en fyr fra Indien i baren på Hotel Hilton og over en øl fortæller han, at han har en del hjemmesider, der tjener penge på affiliate marketing. Indtil da havde jeg en idé om, at alle der tjente penge på internettet var enten mega nørder eller halvkriminelle. Og her sad en nydelig familiefar, der var på ferie med sin familie i USA og fortalte mig, at han levede af internettet.
Jeg bestilte straks en omgang for at sikre mig, at han blev siddende i baren og fortalte mere om sin online virksomhed. Jeg erkender blankt, at jeg formentlig ikke var super populær hos hans familie den aften, for det blev til mange MGD’s (amerikansk øl), men da baren lukkede kl. 1 var jeg Brian 12 år igen, der lige havde hørt Radio Luxemburg.
Forskellen var blot, at jeg var 38 år og nu var 100% sikker på, at jeg ville tjene penge på internettet.
Hjemme i Danmark igen købte jeg straks et domæne og gik igang med at bygge en nicheside, emnet var krydstogtferier. Jeg brugt timer, dage, uger og ja, måneder på at lære WordPress og på at få farver, skrifttyper, billeder og logo på plads (alt det, der er fuldstændig ligegyldigt). Jeg arbejdede med siden i et årstid, men måtte indse at der ikke kom nogen besøgende og hvis der endelig skulle komme nogen, kunne jeg ikke tjene penge på dem, for den del af planen havde jeg ikke styr på.
Slukøret måtte jeg opgive siden efter 12 måneder og jeg lovede mig selv, at den ydmygelse ville jeg aldrig udsætte mig selv for igen.
Jeg brugte derfor det meste af 1½ år på at lære strategier og teknikker. Jeg så på mange nichesider og prøvede at skille dem ad for at finde ud af, hvorfor de var populære og hvorfor andre sider ikke var. Jeg lærte mig SEO, keyword research, e-mail marketing, Google Analytics ja, kort sagt: Jeg ville vide alt hvad der var at vide om online marketing.
I december 2013 var jeg klar igen og jeg købte et domæne. Denne gang havde jeg en klar strategi, en plan som jeg fulgte slavisk – og efter 4 måneder – 25. marts 2014 – tjente jeg min første kommision nogensinde: $6.98.
Hvor vildt var det lige. Jeg havde været til min mors fødselsdag og samtidig havde jeg tjent 40,-.
Dette var for mig beviset på, at det VAR muligt at tjene penge online.
Da siden var 10 måneder gammel tjente jeg godt 2.000,- kroner om måneden på den og jeg havde svært ved at skrive flere artikler. Den var i mine øjne perfekt, så jeg valgte at starte en ny nicheside op i en helt anden niche – og historien gentog sig.
Efter 4 måneder begyndte jeg også at tjene lidt på den nye side og samtidig voksede indtjeningen på min første side, der 14 måneder gammel nu omsatte for 4.000,- om måneden. I dag tjener jeg omkring 8-9.000,- på min første nicheside, som jeg ikke har rørt siden slutningen af 2014.
Kan du se systemet?
I dag har jeg mange nichesider i flere forskellige nicher – på flere forskellige sprog. Nogle af siderne har udviklet sig fra en lille nicheside og er blevet regulære autoriteter inden for nicherne.
Og mit 8-til-4 arbejde?
Den 14. oktober 2016 havde jeg min sidste dag bag mikrofonen efter 27 år som radiovært.
Det er mit drømmejob!
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at skabe DIT drømmejob.
Brian
Seneste kommentarer